Trafik og MiljøPosted by Linda 2008-01-08 08:04Som daglig pendler på strækningen Svebølle - Nørreport, undrer det mig nogle gange at DSB kan slippe afsted med at behandle de trofaste pendlere som de gør.
MEGET ofte er toget aflyst mellem Østerport og København. Jeg har derfor skrevet og spurgt DSB om aflysningen udløser kompensation til pendlerne i forhold til rejsetidsgarantien. Jeg har nu fået svaret at det gør det ikke. Så i princippet kan DSB aflyse mange toge på denne strækning uden det har konsekvenser for dem - aflysningerne på denne strækning indgår ikke i deres pålidlighedsberegning/procent. Argumentationen er at der er en høj togfrekvens på denne strækning, men det nytter bare ikke noget for de gangbesværede som ikke når deres tog på Hovedbanen og derfor skal sidde og vente mellem 1 og 2 timer på næste tog.
Forklar dem at toget ikke er aflyst!
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-12-19 22:04Uanset at jeg er kæmpe tilhænger af offentlig traffik (specielt når det kører), så kommer vi ikke uden om bilerne. Og de må så meget gerne være miljøvenlige. Men hvad skal vi gøre for at sikre miljøet? Det er allerede mere trendy at sige hvor langt bilen køre på literen fremfor mærket. Men hvordan sikre vi at også lav- og mellemindtægtsfamilier, som har behov for en bil, vælger den miljørigtige? Ofte tjenes den ekstra udgift ind på sigt, men ikke alle har råd til at være fremtidsorienterede/fokuserede ved køb af bil. Jeg har lige læst at vores afgiftsystem nu vil gøre det endnu dyrere at købe en miljøvenlig bil: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/12/19/154425.htm?wbc_purpose=updatehttp%3ab.dk
Har du et forslag til hvordan vi kan ændre vores afgiftssystem, så alle får råd til at købe en miljøvenlig bil, vil jeg super gerne høre det.
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-11-08 10:50Det radikale venstre vil en bæredygtig fremtid. Vi vil flytte skatten fra arbejde til det der forurener. Vi vil sikre mere forskning i vedvarende energi. Vi har store ambitioner.
Det gælder desværre ikke Venstre, som kun vil arbejde mod at 30% af Danmarks energiforbrug er dækket af vedvarende energi i 2025. Argumentationen er at det er realistisk! Vi kan sagtens sætte niveauet meget højere og samtidig være realistiske. F.eks. er Ærøs energiforbrug på årsplan dækket 55 % af vedvarende energi. Lad os dog drage nytte af hinandens erfaringer og blive bedre. 30 % på 18 år er simpelthen for uambitiøst. Jeg vil en realistisk, ambitiøst, bæredygtig fremtid.
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-09-21 08:12Inde på radikale.net er der kommet gang i en debat om gener. Jeg synes det er et spændende emne, ikke min stærkeste side, men jeg har forsøgt at sætte mig lidt ind i det. Her kommer lige en kopi af min kommentar fra debatten, der kan findes på: http://www.radikale.net/rasmus-pedersen/indlaeg/2007/09/20/tillid-til-offentligt-ansatte-gaelder-ogsaa-for-radikale
Vedr. de gode eksempler og hvorfor jeg ikke ønsker at vi skal skrue fuldstændig ned i tempo, men bare være fornuftige i vores brug og altid have et vist gran af skepsis:
- Novo’s produktion af insulin er baseret på gensplejsning. Insulin-gen fra mennesker indsættes i bakterier, der så producerer insulin.
- Visse tørre steder i Afrika kunne de tidligere kun dyrke ris med meget dårligt udbytte. Via en splejsning (eller med andre ord: forædling) mellem en ristype, som kan klare sig med meget lidt vand, men som gav et meget dårligt udbytte og en meget udbytterig risplante, der desværre skulle bruge meget vand, har man kunnet lave en rissort, som virkelig har hjulpet på fødevaremangel visse steder i Afrika. Dette er ikke noget hokuspokus – det kan betragtes som en forædling, der bare er gået hurtigere end konventionel forædling, til gavn for mange afrikanere.
- Der arbejdes på at få Cyanid ud af Cassavaen (en rodfrugt tror jeg nok). Den er nem at få til at gro i forholdsvist ufrugtbare egne af Afrika, hvis den kan gøres spiselig, kan vi også afhjælpe mange fødevareproblemer (både dette eksempel og ris-eksemplet kan du læse mere om i 2. udgave af ”biologi til tiden” udgivet af Nucleus)
- Mineplanten (fra DR-program) er for resten genmodificeret
Der er udviklet muligheder for at begrænse spredningen. F.eks. er det lavet noget, der destruerer geneffekterne i næste led, så den vender tilbage til den oprindelige. Dette betyder dog at landmændene skal ud og investere i afgrøderne år efter år, hvis de gerne vil have de ”forædlede”, men det kan bruges til man er sikker på at planterne ikke er til fare for miljøet. Jeg har indsat lidt tekst om dette nedenfor.
Samtidig bør vi også sikre, at der findes gen-banker så vi har de oprindelige sorter.
Læs eventuelt også dette: http://abe.dynamicweb.dk/default.asp?ID=119
Det jeg grundlæggende mener, er ikke at vi skal give alt frit, men vi skal heller ikke blive så bange, at vi forbyder det. Vi har jo ike noget mod forædling af afgrøder - genteknologi kan bruges som en form for forædling. Men kan selvfølgelig blive brugt forkert. Lige som en hammer kan bruges fornuftigt til at slå søm i med, kan den også misbruges til at slå folk i hovedet med. Men vi har klaret dette ved at gøre vold ulovligt – ikke ved at forbyde hammeren.
_________
'Gene deleting' tool could lead to safer GM crops
Farmer and tobacco plants
Wagdy Sawahel
16 February 2007
Source: SciDev.Net
Scientists have devised a technique that could prevent the flow of transgenic genes into non-biotech crops — and might end the long-standing debate on terminator genes.
The development could free poor farmers from dependence on companies that sell genetically modified (GM) seeds, suggest the researchers.
The GM-gene-deletor system successfully removed transgenic genes from the seeds and pollen of GM tobacco.
If this technique is applied successsfully to other crops, it could allow farmers to grow non-transgenic and fully viable plants using seeds or pollen from GM plants — unlike the terminator gene system, which makes the plants infertile.
Terminator genes are inserted into GM seeds as a way to protect the companies' patents and ensure that no genes from GM crops contaminate non-GM crops.
But for farmers in developing countries, this means they have to buy the seeds every year (see: 'Terminator' GM technology stays banned — for now).
The scientists designed specific recognition sites to add around the foreign genes, targetting them for excision. By incorporating these into the genome of GM tobacco plants, the scientists found that all unwanted genes were removed from the pollen and seed with as much as 100 per cent efficiency under glasshouse conditions.
Yi Li and his team at the US-based University of Connecticut and collaborators at the University of Tennessee, United States, and the Southwest University, China, published their results in the Plant Biotechnology Journal on 26 January.
According to Mohammed Gebriel, an Egyptian biotechnologist at the Belgium-based Ghent University, the GM-gene-deletor system could free poor farmers from this dependency on multinational companies. He said it could also protect farmers' tradition of sharing seeds to improve crop varieties, as buying sterile seeds made this impossible.
The gene-deleting technique also provides an important step towards tackling the environmental and health issues raised against GM crops, including consumer concerns over GM food, Gebriel told SciDev.Net.
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-07-08 13:06
Der bliver ledt alt for meget CO2 ud. Nu kan private købe CO2 kvoter og det er blevet meget populært. Jeg har selv købt og har også givet til min svigermor. MEN det ændre ikke ved at det bare er dråber i havet. Vi er fortsat nødt til at gøre mere for vores miljø og arbejde mere på at fremme miljøvenlige produkter, sikre at erhvervslivet kan se det fornuftige (også økonomiske) i at være miljøvenlige.
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-07-02 21:39Holder lige nu ferie i Marstal hvor jeg er vokset op. Og blev mindet om hvor god Ærø er på området "Vedvarende energi". Jeg vil gerne være med til at resten af Danmark skal inspireres af Ærø, så vi kan blive et land andre ønsker at efterligne på dette område.
Marstal har verdens største solvarmeanlæg (18.365 m2), svarende til at øen på nuværende tidspunkt har 3,7 m2 solfangere på indbygger - det er verdensrekorden for et lokalt område.
Desuden er der også opsat 3 store vindmøller (100 meter høje og har en effekt på 2 MW). Disse dækker 55% af øens elforbrug på årsbasis og er ejet af et vindmøllelaug på 500 lokale andelshavere.
I løbet af ugen skal jeg på rundvisning på Marstals fjernvarmeanlæg og jeg glæder mig rigtig meget til at høre om deres erfaringer.

Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-06-21 22:24Min cykel står i skuret…
Hvor mange går mon ud og starter bilen for at køre 7 kilometer. Måske har vi en ekstra bil på grund af de 7 kilometer. Gad vist hvad de 7 kilometer koster os i kroner og øre om året? Og endnu værre hvad mon de 7 kilometer koster miljøet?
Vi der bor på landet kender det. Margueritruter i bil. Som cyklist føles det nærmere som at spille russisk roulette. Vejen er smal, bakket, snoet, uden lys og ofte brugt af traktorer busser og lastbiler.
Når vi så bliver vidne til alvorlige uheld, uheld hvor helt uskyldige mennesker køres ned, dør eller bliver invalideret, så sker der noget alvorligt i vore hoveder. Vi bliver ængstelige, mister vores frihed, initiativ. Vore børn og unge, får måske ikke muligheden for selv at springe på cyklen til fritidsaktiviteter, skoler og venner. Vi kører dem hellere, ligesom vi selv tager bilen.
Fra 1999-2002 var Odense udnævnt til at være Danmarks Nationale Cykelby. Projektet havde 20 millioner kroner til at få flere på cyklerne – uden at sætte sikkerheden over styr. Og projektet viste at det rent faktisk var muligt at få flere til at vælge cyklen. Forholdene skal bare være egnede.
Der er forskel på by og land når det kommer til cykling. Landevejene er mere usikre, der kører tung trafik og der mangler plads. Men hvis vi virkelig vil en forskel, hvis vi virkelig vil sundere folk, hvis vi virkelig vil reducere trafiksektorens CO2-udslip – så må vi også være villige til at ville tænke cyklisme på landet.
Vi er overbevist om, at ved at binde de mindre by-samfund sammen med cykelstier, vil vi opleve fald i antallet af fysisk inaktive. Vi vil se færre dødsfald som følge af fysisk inaktivitet. Antallet af fraværsdage på arbejdet vil falde. Og vi vil kunne spare nogle af de udgifter vi i øjeblikket har til sundhedsvæsnet som følge af fysisk inaktivitet. Samtidig vil vi blive lidt mere frie, trygge og glade. Grimme ulykker koster også, både psykisk, fysisk og materielt
Vi tror, at det kan lade sig gøre. Vi er sikre på, at vi ikke er de eneste som har 7 kilometer dårlig samvittighed dagligt.
Carsten Ørting Andersen
Medlem af bestyrelsen for Det Radikale Venstre i Sorø
Kragebjerg 4
4296 Nyrup
carstenoerting@dlgtele.dk
www.carstenørting.dk
og
Linda Kristiansen
Folketingskandidat i Ringsted for Det Radikale Venstre
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev
31 14 33 77
linda@ka-net.dk
www.lindakristiansen.dk
Trafik og MiljøPosted by Linda 2007-03-06 21:31Ved godt at grunden til at tage dette emne op er rent egoistisk, men ofte bliver man først klar over problematikken når man oplever den på egen krop.
Vi skal have gjort noget ved trafikpolitikken.
Jeg pendler hver dag mellem Svebølle og Nørreport. I store træk er jeg tilfreds. Selvfølgelig træls med forsinkelser igen og igen, men meget søde og informative togkontrollører kan afhjælpe meget.
Er selvfølgelig også træt af de gamle røde tog, som nu er blå. Jeg er ved at drukne i chokoladekuponer og har en fornemmelse af, at hvis vi skal have de tog meget længere, så skal jeg have to sæder! Desuden bliver den tid jeg bruger i de tog ren spildtid, da jeg ikke kan få strøm til min computer og den kan altså ikke holde batteri særlig længe. I de nye er der stik og mulighed for at jeg kan arbejde. Det er ret rart når man bruger 3-4 timer i toget hver dag.
Men det jeg egentlig synes er vigtigst, det er at få mulighed for at købe en tillægsbillet til mit pendlerkort.
I dag oplevede jeg at stå i København og finde ud af, at jeg skulle et stop videre med toget (fra Svebølle til Kalundborg). Jeg går til Nørreport og møder en af de mindre flinke og meget lidt tolerant og serviceminded billetsalgsekspedienter. Beder om en tillægsbillet og bliver mødt af en meget fornærmet mine: "Det kan jeg ikke, det er jo en amtsstrækning". Naiv som jeg er, tænker jeg, at hun måske ikke har fulgt med (det viser sig at det er mig det ikke har fulgt med), og siger: "Men amterne er jo nedlagt". Surt får jeg at vide, at det er de ikke og jeg skal stå af i Svebølle og købe min billet!
Jeg tænker det ikke kan passe, ringer til DSB Trafikoplysning og får her en meget sød dame i telefonen som forklarer mig at det heller ikke kan lade sig gøre at bestille en automatbillet, som jeg kan printe ud - troede ellers lige det var min løsning. Spørger hende pænt om hun ved om der bliver arbejdet på at lave systemet om? Det tror hun ikke, men jeg kan kontakte Christiansborg (så det gør jeg kære Martin).
Resultatet bliver at jeg stiger ind i mit tog og venter på kontrolløren, som jeg pænt vil forklare, at det ikke er for at snyde, men jeg har et møde i Kalundborg og jeg har forsøgt at købe billet, jeg har ikke tid til at stige ud i Svebølle og stå en time i regnvejr og vente på næste tog, og om jeg ikke nok kan slippe for en bøde på 600 kroner selvom jeg bliver siddende.
Stor mavepine for jeg har ikke lige 600 kroner, når jeg i forvejen betaler et par tusind for mit pendlerkort hver måned. Til alt held kommer der ikke en kontrollør. Men hvad hvis situationen nu opstår igen. Og hvad med de andre der risikerer at stå/står i samme situation - det er jo ikke for at snyde! Men kan man næsten andet? Bør det ikke snarest ændres. Jeg har fået fortalt, at man i Sverige kan købe billet via sin mobil - det kunne måske være en løsning?
Men først og fremmest så synes jeg, det er mærkeligt, at jeg ikke i København kan købe billet til det tog jeg stiger ind i i København. Det er det samme tog hele vejen. Og jeg vil meget gerne betale min billet, men ønsker altså ikke at sponsorere et ekstra beløb via bøder, som jeg ikke synes jeg fortjener!