UddannelsePosted by Linda 2007-08-21 08:04Endnu en spændende dag. Sommerfuglene i min mave er i hvert tilfælde rimelig aktive. Og der er ingen tvivl om hvad jeg laver kl. 12. Personligt håber jeg ikke valget bliver udskrevet nu. Jeg er nemlig i gang med en rigtig spændende kampagne i Danske Døves Landsforbund (september). Men det er jo desværre ikke mig der bestemmer.
I går var jeg til møde i Kalundborg kommunebestyrelse og vi debatterede bl.a. skolenedlæggelser/-bevarelser. Det var en spændende debat, som er ekstremt følelsesladet. Personligt tror jeg på at man godt kan have de mindre skolers sammenhold i de større skoler. Større skoler vil også øge fagligheden. Men det er vigtigt at man ikke bare kaster sig ud i skolenedlæggelser, for de mindre skoler har en stor betydning for lokalsamfundene og derfor skal de varskos i god tid (vi snakker flere år), så forældrene har mulighed for at etablere et alternativ i form af f.eks. en friskole. Det er i hvert tilfælde en debat der er spændende og med garanti bliver heftig.
I dag er så dagen hvor jeg skal på tur i Ringsted – det bliver også rigtig spændende. Jeg glæder mig meget til at se Knud Lavard-centret og Kroagergård. I morgen skal jeg til åbent samråd med Claus Hjort Frederiksen om hans projekt ”Bro til arbejdsmarkedet”.
UddannelsePosted by Linda 2007-05-20 15:20Så er han på banen igen. Gymnasiereformen havde ikke den ønskede virkning, så nu må vi tvinge eleverne til at have de fag, de ikke selv gider vælge.
Resultat: Elever som har haft bestemte fag, men som ikke har været engageret i dem fordi de ikke havde følelserne for faget med.
Lad os i stedet lære af det glimrende forsøg, der har været i Kalundborg. Her havde man et fantastiske projekt, der hed Science Team K. Det skulle medvirke til at øge den naturfaglige interesse hos eleverne. Projektet kørte på tværs af folkeskole og gymnasie og har medvirket til at markant flere elever frivilligt har valgt de naturfaglige fag.
Resultat: Eleverne er engagerede og kommer oven i købet ud af skolen med bedre resultater.
Kære Bertel - tænk mere i gulerod fremfor pisk!
UddannelsePosted by Linda 2007-02-09 22:44Det er nødvendigt at vi har skoler og uddannelser, der kan ruste Danmark til at deltage i en verden på højt videnskabeligt plan. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi styrker naturfagene allerede fra folkeskoleniveau, og giver flere midler til forskning. I den forbindelse optager den nye gymnasiereform mig meget. Den havde til hensigt at skulle styrke de naturfaglige fag, men i praksis hænger det ikke helt sådan sammen. F.eks. er det meningen at eleverne skal vælge om de ønsker biologi og/eller kemi på højt niveau allerede inden de starter. Da den type biologi og kemi man har i folkeskolen ikke kan sammenlignes med det der foregår på gymnasierne ved eleverne ikke hvad det er der kan vælges og derfor er der mange der ikke vælger biologi og kemi. Resultatet er at vi kommer til at få færre biologi- og kemiforskere og så står vi jo ikke just stærkere på det internationale marked når vi snakker f.eks. medicinindustri.
Et andet problem med den nye gymnasiereform er at der er skåret 60% af rettetimerne i dansk og 55% i engelsk. Dette harmonerer ikke med at vi skal øge elevernes evner til at skrive bedre. Og for kort tid siden kom det frem, at også tysk bliver stærkt svækket. Disse ting skal der naturligvis rettes op på, men vi må bare kassere reformen for den har også gode ting som f.eks. øget tværfaglighed. Mit bud er altså at vi sætter en gruppe lærer og rektorer til at rette lidt i reformen så den bliver optimal.