Social anstændighed
Økonomisk ansvarlighed
HUSK: DU KAN STEMME PÅ MIG I HELE REGION SJÆLLAND
Hvis du ser denne side - så er du stødt på et forældet link - gå istedet til www.lindakristiansen.dk. Det er samme indlæg + nogle flere nye :-)
Vi ses
Politiken åbner op til blogs:
http://politiken.dk/tjek/digitalt/article467920.ece
Kanon
Så var der endelig et lille hul :-)
Nu har jeg fået en masse information om licensordninger. Og prøvet at forstå konsekvenser af den ene og den anden.
Først og fremmest – hvorfor en licensordning?
Ca. ½-delen af alle jeg har været i kontakt med i løbet af de sidste par uger har været imod prostitution og derfor ment at det skulle forbydes (ofte ikke direkte, men indirekte ved at kriminalisere kunderne). Den anden halvdel (hvor jeg selv er blandt), mener ikke prostitution skal forbydes. Ingen af grupperne er homogene og grundene bag holdninger er forskellige også internt i disse grupper.
Min umiddelbare fornemmelse for den gruppe (jeg ved denne opdeling er meget forenklet og alle vil ikke føle de hører til i én af de to grupper), der går ind for forbud er at de betragter prostitution i sig selv som skadeligt. Og derfor er der ikke andre muligheder end et forbud. Derfor er det også en smule absurd at snakke om en licensordning, da det vil være med til at blåstemple erhvervet, og de ønsker ikke en blåstempling.
Den anden gruppe - dem der ikke mener at prostitution i sig selv er skadeligt, men anerkender at der godt kan være uhensigtsmæssige grunde til at vælge et erhverv som prostitueret – har meget forskellige holdninger til en licensordning. Nogle ønsker ikke en licensordning, fordi det frygtes at udstille/stigmatisere erhvervet endnu mere. Nogle ønsker en licensordning, for at skille snot fra skæg (der er en tendens til at prostituerede bliver sat bås med trafficking-ofre m.fl.), så man kan hjælpe dem der har behov for hjælp. Og nogle ønsker en licensordning for at prostituerede kan få bedre arbejdsforhold. Meget groft sat op!
Helt personligt hører jeg til dem ønsker en licensordning for at skille snot fra skæg og sikre bedre arbejdsforhold. Jeg tror ikke at prostitution i sig selv er skadeligt, men nogle af de indgange der har været til livet som prostitueret har ikke været hensigtsmæssige. Jeg vil at der skal fokuseres meget på indgangene. Men jeg mener det er en fejl når vi pålægger selve prostitutionen skylden for ”dårlige liv”. Jeg vil dog ikke lukke øjnene for at der er forskel på hvordan man prostituerer sig og hvorfor, og hvilke konsekvenser det kan medfører - og derfor mener jeg der er behov for en licens.
Som JohnM skrev til mig:
”Loven skal:
Punkt 1: Hjælpe de prostituerede.
Punkt 2: Give befolkningen tillid til, at loven hjælper de prostituerede.
Hvis ikke begge dele ikke opfyldes, holder loven ikke i længden.
Befolkningens retfærdigheds- og omsorgsfølelse har, med rette, stor fokus på gadeprostitueredes trivsel.”
Heri er jeg fuldstændig enig. Faktisk er de to punkter grunden til at jeg ikke går ind for et forbud. Jeg kan ikke gennemskue hvordan, og har derfor heller ikke tillid til at, et forbud vil hjælpe de prostituerede. Og jeg må indrømme at selv efter en meget lang debat er jeg ikke blevet det mindste mere overbevist om hvordan forbud skal hjælpe.
Derfor har jeg i stedet ville rette mit fokus mod noget der i mine øjne kan have effekt – en licensordning.
Debatten i Danmark
Undervejs i forsøget på at få et overblik har jeg rundet Norge, der er ved at overveje et forbud, fordi de prostituerede er blevet ganske tydelige i gadebilledet. Sverige som har købsforbuddet som jeg ikke støtter! New Zealand, som er en mere detaljeret blanding af seksualpolitisk forums og Gimels forslag (dog uden at forholde sig til trafficking og udenlandske prostituerede (kilde JohnM).
I Danmark debatteres der to former for licensordning: Gimels danske model (www.gimel.dk under debat) og Seksualpolitisk Forums model (http://www.seksualpolitik.dk/sexarbejde-forslag.html). Se desuden argumenter for og imod på http://www.radikale.net/linda-kristiansen/indlaeg/2008/02/01/licens-ikke-licens-hvilken-licens (jeg vil undgå for meget gentagelse). Her kan dog ses udvalgte pinde af de to forslag:
Team Gimel foreslår:
1. Udøvere af denne legale prostitution bør udstyres med et næringsbrev eller en licens 2. Ved tildelingen af licensen/certifikatet bekræfter udøveren, at det er hendes eget frie valg 3. Udøverne skal forpligtige sig til at deltage i et regelmæssigt sundhedstjek 4. Som udbygning af certificeringsordningen etableres også et center for rådgivning af udøvere af certificerede prostitution 5. I tilknytning til en licensudstedelse skal der tilbydes kurser, der ruster de prostituerede til at håndtere de problemer, de kan møde i deres arbejde 6. Den prostituerede skal betale moms og skat ligesom alle andre erhvervsdrivende.Seksualpolitisk Forum foreslår:
1. En fuld legalisering og anerkendelse af sexarbejde som lovligt erhverv
2. Det offentlige skal stå for at udstede licenser til bordeldrift med ordnede forhold
3. Kampagner imod diskrimination af sexarbejdere
4. Mere og nytænkende socialt arbejde, herunder tilbud om psykologisk, social, faglig, retslig og sundhedsmæssig rådgivning og støtte
5. Let adgang til flere og bedre former for behandlingstilbud for stof- og alkoholafhængige
6. Oprettelse af nøgterne og uvildige støttecentre som ikke er moraliserende, fordømmende eller umyndiggørende overfor sexarbejderne
7. Udenlandske sexarbejdere, som ønsker at arbejde i Danmark, må søge arbejdstilladelse - på samme måde som udenlandske håndværkere
Min umiddelbare anbefaling, som bestemt stadig godt kan påvirkes af gode argumenter
Umiddelbart synes jeg idéen vedr. licens til den enkelte prostituerede lyder fornuftig, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan den skal blive realistisk. Det er så meget stigmatisering forbundet med det at være prostitueret at de færreste vil søge licens. Derimod tror jeg vejen er at ændre rufferi-loven, så vi kan stille krav til stederne og lave en licensordning herfor. For at sikre ordentlige forhold for prostituerede mener jeg det er her vi skal fokusere. Kan det kombineres med en eventuel frivillig licens, så de enkelte prostituerede kan bevise deres ”frivillighed” vil det være fint, men med al den stigmatisering, der er forbundet med prostitution nu, tror jeg det har lange udsigter. I stedet mener jeg at seksualpolitisk forums forslag måske kan være medvirkende til at bane vejen – på sigt tror jeg at stigmatiseringen vil blive mindre. Derfor håber jeg at Det Radikale vil arbejde for dette forslag. Men først vil jeg selvfølgelig opfordre alle til at gennemlæse de forskellige forslag, måske tænke nye løsninger – finde ud af hvad der er målet – og så ud fra det tage stilling.
Min næste skridt vil være at efterlyse stillere til et forslag á la seksualpolitisk forums, så vi kan få det op på et landsmøde. Er du interesseret, så send en mail til linda@ka-net.dk.
Inde på DR er der en debat om øremærket barsel. Jeg har skrevet dette indlæg, men kan simpelthen ikke få lov at poste det - så nu må det blive her:
Jeg går ikke ind for øremærkning. Hverken til manden eller kvinden (som nu har tre måneder øremærket). Vi glemmer at hvis en af forældrene fravælger sin barsel, så er det barnet der mister noget.
Og hvorfor skal nogen, der ikke er en del af min familie vide hvad der er bedst for min familie. Familier er forskellige og det skal de have lov til at være.
Jeg vil også gerne at der skal være mere lighed og at det skal blive lettere for manden at tage barsel - eller for kvinden at afgive den. Jeg tror at vi skal tænke mere i retning af hvordan man kan gøre det attraktivt for kvinden at beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. F.eks. mener jeg et fleksbarsel er et skridt i den rigtige retning (at man f.eks. er barsel 2 dage om ugen og arbejde tre dage. Omvendt for den anden forældre). Begge forældre vil opleve stadig at have konatkt til arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne vil ikke skulle bruge tid på at sætte den forælder der har holdt måske et år fri ind i arbejdet igen.
Familier er foskellige - og det synes jeg vi skal respektere. En familie er ikke nødvendigvis dårlig fordi den ikke lever op til de samfundsforestillinger der eksisterer og som danner grundlag for at vi øremærker fordi nogen tror de ved hvad der er bedst for alle. Det er efter min bedste overbevisning ikke bedst for et barn at en forælder føler sig tvunget til at gå hjemme, hvis han/hun egentlig ikke har lyst - men konsekvensen er at barslen forsvinder og man skal kæmpe en kamp for at finde en dagpleje eller vuggestue inden et år - det er ikke lige nemt alle steder! Og hvem vinder på det? Vi kunne måske også undgå nogle af de depressioner der opstår i forbindelse med barslen, fordi der ikke længere ville være samme idealistiske krav til hvor perfekt en mor/far man skal være og at man partout skal nyde at gå hjemme.
Lad os komme ud over at tro at vi ved hvad der er bedst for alle andre og i stedet give størst mulig frihed til at indrette sig som man har lyst og behov for.
I kender sikkert godt den der fornemmelse af at være super glad og så samtidig rigtig ærgerlig. Sådan har jeg det lige nu.
Det var fantastisk da det blev besluttet at der skulle bruges plads til tegnsprogstolkning på en af de digitale kanaler. Det har været fantastisk at døve nu har kunne se flere forskellige nyhedsudsendler og endnu mere fantastisk at de kunne følge debatterne i valgkampen. Det har ikke bare været stort, men KÆMPE stort. Og endnu større blev det faktisk, da det blev besluttet at lave en forsøgstolkning af Håndbold-EM. Der er kommet så mange positive tilbagemeldinger, ja fakitsk flere end under valgkampen (det er altså ret flot!) og det er bare endnu bedre at kampen i dag også bliver tolket (http://em.tv2.dk/article.php/id-10161996.html).
MEN så kommer malurten. Vi har jo længe håbet at det blev muligt at kunne få lov at tolke flere programmer og at sendetiden på tegnsprogskanalen kunne blive udvidet (vi har jo også lige set at behovet er der), men nu kan man så desværre læse at den øvrige sendetid skal bruges til DR's UpDate (http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/01/25/163659.htm?rss=true)! Som i øvrigt kan ses på nettet (det kan tolkningen ikke). MEGET MEGET ærgerligt. Man må så bare håbe, at vi så kan sikre at betingelserne vedr. tekstning af genudsendelser (det står i public service kontrakten at alle genudsendelser SKAL tekstes) endelig kan blive håndhævet - hidtil har de argumenteret for at det ikke galdt UpDate, da det jo var en netkanal - nu er det altså også en TV-kanal - og UpDate er altså genudsendelse efter genudsendelse.
Men aller allerbedst ville det dog være hvis vi som parti stod for, at vi også gerne vil tilgængelighed for Døve - vi arbejder jo for en anerkendelse af dansk tegnsprog (det bestemte vi på landsmødet) - og tilgængelighed for døve er altså tegnsprogstolkning. Gid vi kunne få flere sendetimer på tegnsprog!
Så poppede det op igen. Hele debatten om forbud eller ikke forbud. Uanset om man "Kun" snakker om at kriminalisere kunderne, så er det altså et forbud.
Jeg går ikke ind for et forbud. Jeg mener det vil spænde ben for at give bedre forhold for prostituerede og at kunne give en ordentlig hjælp til dem der har brug for det.
Men gå ind på radikale.net og se debatten og deltag eventuelt.
http://www.radikale.net/linda-kristiansen/indlaeg/2008/01/28/nej-tak-til-prostitutionsforbud
Det er oversrkriften på en artikel på Altinget.dk i dag.
Jeg har tidligere været ude med riven efter 300-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og de manglende muligheder for at sagsbehandlerne kunne hjælpe de svageste borgere. Nu vil jeg gerne gentage mig selv: Lad os give plads til at sagsbehandlere og jobkonsulenter kan gøre deres arbejde, lad os vise dem tillid til at de godt ved hvad der er behov for, lad os huske at folk er forskellige og der er forskellige grunde til ledighed, dermed også sagt at der er forskellige behov for løsninger. Lad os huske at behandle hinanden pænt og få værdi-ordet "anstændighed" ind i jobcentrene og sagsbehandling igen.
Jeg indsætter udvalgte citater fra artiklen, der kan findes her: http://www.altinget.dk/social/artikel.aspx?Id=72537
""Det er ikke, fordi vi har fundet en kiste med guld, men fordi ansøgerne i dag har et lavere rådighedsbeløb - de er blevet fattigere," forklarer Lars Lydholm."
"Lars Lydholm peger på en række forskellige ting som kommunalreform, kontanthjælpsloft og starthjælp samt en fornemmelse af, at man i kommunerne har færre knapper at skrue på."
""Det undrer mig, at når socialrådgivere kan vedlægge budgetter, som viser, at der ikke er tilstrækkeligt rådighedsbeløb, - helt ned til 2000 kr. for en familie - og så kan det offentlige ikke hjælpe dem. Men det er altså det, vi oplever omkring julehjælpen, " lyder det fra Lars Lydholm."
""Jeg kan genkende det, som Frelsens Hær beskriver. Der er nogle, som falder igennem," siger Henning Breinholt og fortsætter:
"Et eksempel er starthjælpen. Den er som niveauet for SU - og den forudsætter at man har arbejde ved siden af - men det er der en del af disse mennesker, som ikke kan. Så de kan reelt ikke eksistere for det beløb, de får til rådighed."
"I København har vi en socialforvaltning og så har vi beskæftigelsescentrene, hvor lovgivningen lægger op til, at de skal sulte folk til at søge et arbejde. Helheden er væk," konstaterer socialborgmester Mikkel Warming.
"Man har altså en pisk-gulerodspolitik, hvor man pisker nogle, men spørgsmålet er om de nogensinde når hen til guleroden," siger Lars Lydholm fra Frelsens Hær."
"I 2006 undersøgte Frelsens Hær nogle af de familier, der søgte om hjælp, for at blive klogere på, hvorfor tallet stiger og hvorfor "får de ikke bare et arbejde".
(...)
"Det var kendetegnende, at langt de fleste familier levede med en diagnose. Enten hos dem selv - forsørgeren - eller hos børnene, men det er ligegyldigt om det er moderen eller barnet, der er sygt. Ligegyldigt hvor meget du pisker dem, så er det ikke muligt for dem at tage et arbejde. Og når man så skærer på alle mulige ydelser, så sker der kun det, at man gør dem fattigere," forklarer Lars Lydholm."
Som daglig pendler på strækningen Svebølle - Nørreport, undrer det mig nogle gange at DSB kan slippe afsted med at behandle de trofaste pendlere som de gør.
MEGET ofte er toget aflyst mellem Østerport og København. Jeg har derfor skrevet og spurgt DSB om aflysningen udløser kompensation til pendlerne i forhold til rejsetidsgarantien. Jeg har nu fået svaret at det gør det ikke. Så i princippet kan DSB aflyse mange toge på denne strækning uden det har konsekvenser for dem - aflysningerne på denne strækning indgår ikke i deres pålidlighedsberegning/procent. Argumentationen er at der er en høj togfrekvens på denne strækning, men det nytter bare ikke noget for de gangbesværede som ikke når deres tog på Hovedbanen og derfor skal sidde og vente mellem 1 og 2 timer på næste tog.
Forklar dem at toget ikke er aflyst!
